Snedronningen

Snedronningen

Tivolis Koncertsal
30. november - 23. december 2023

Forestillingen kunne ganske vist godt have båret en smule mere raffinement for dem, der kommer for balletten, men formår i sidste ende at køre den hjem på charmen.

Af: Julie Renata Bjerremand og Kathrine Bo Hansen

HVAD ER DET
Vi starter med en historie. En lille dreng og en lille pige. Inde i den store by, hvor der er så mange huse og mennesker, så at der ikke bliver plads nok til, at alle folk kan få en lille have, og hvor derfor de fleste må lade sig nøje med blomster i urtepotter. 

Kaj giver Gerda en rose i en urtepotte. Et symbol på deres venskab, der skal vare evigt. Helt uskyldigt, ingen undertoner. Men også her findes ondskab, og Kay og Gerdas glæde ophører brat, da Kay rammes af et skår fra Snedronningens knuste spejl. Det sætter sig i hans øje og gør hans hjerte koldt som is – helt perfekt i det kolde nord, hvor Snedronningen bringer ham til. Nu er det op til Gerda at drage mod Snedronningens rige, gennem verdener og årstider, for at redde Kay.

Historien er selvfølgelig H. C. Andersens, bearbejdet af Camilla Hübbe (libretto), med koreografi af Yuri Possikhov. Selveste Hendes Majestæt Dronning Margrethe har designet kostumerne og en scenografi, der levendegøres af videodesigner Morten Just.

VI MENER
Det er jul, og det er faktisk ikke engang falsk sne, der dækker dekorationerne i Tivoli, men den ægte vare. Snedronningen er årets familieforestilling i juletiden, en genopsætning fra 2019. Der er julestemning på menuen og vinterfrost i kinderne, og nok skal vi langt ind i forestillingen, før vinteren indfinder sig, men hygge og stemning er der masser af fra start. Laurie Nielsen og Vincent Gabriel Vernal danser frejdigt rundt på husenes tage, symbolet på ungdommens uskyld. 

Oh Land har komponeret musikken til Snedronningen, og vi er klar til fuldstændig uforbeholdent at skrive hende ind i den danske julekanon. Ikke kun på grund af denne forestilling, men også for temaet til Julefeber, DR’s julekalender fra 2020. Hendes florlette, æteriske stil, med en sanselig kvindelig vokal som prikken over i’et, passer perfekt til Snedronningens mystiske univers. Her bliver stemmen brugt kløgtigt som et symbol på den farlige snedronning og et slags varsel om hendes evige luren i kulissen. 

Med få undtagelser er dette en ballet, der charmerer frem for at imponere. Dansen holdes for det meste let og lystig, men der anes en mere ambitiøs intention i koreografien, som desværre ikke kan løftes af danserne. Derfor bliver de store partier ikke helt så storslåede, som de kunne have været. Nok også til dels et resultat af scenen inde i Tivolis Koncertsal, der hurtigt føles noget lille, når fyldt med dansere. Til gengæld besidder kompagniets dansere en forfriskende humor og elan. Kragerne og røverne især. Her bliver der plads til grin og hjerte, og koreografien løfter sig sammen med humøret. Helt til sidst mødes Nielsen og Vernal som Kay og Gerda dog i en pas de deux, der smukt iscenesætter venskabet, som blomstrer og bliver til en stor kærlighed. 

Hjerteligheden spejles i Dronningens scenografi og kostumer. Kostumerne er i tråd med dronningens personlige, farveglade stil. De tenderer ofte mod det spraglede og falder ikke rigtig i vores smag, men byder samtidig også på skønne små spidsfindigheder for et barnligt blik at få øje på: en pelskant på en balletsko og florlette blåhvide kjoler, der gør ballerinaer til snerler. Alt sammen passer det yndigt ind i scenografien, der udgøres af Dronningens egne tegninger, og således får forestillingen til at føles, som om den er sprunget ud af siderne fra en billedbog. Her kommer dog også et lille aber dabei, for tegningerne vises på meget store skærme, hvilket resulterer i en noget … flad oplevelse. Valget med skærmene er sikkert taget for at kunne bringe liv til illustrationerne igennem animation, men gør faktisk det modsatte. Sådan en scenografi fortjener at blive vist frem i 3D frem for 2D.

Vi er nødt til at bifalde beslutningen om at få snedronningen på scenen modsat forestillingens urpremiere. Karakterens tilstedeværelse er essentiel i historieopbygningen, og selvom hun på ingen måde har en udfordrende koreografi, mærker vi tydeligt hendes isnende væsen, hvilket man desværre ikke gjorde tilbage i 2019. Historien i sin helhed er medrivende og formidles overordentligt tydeligt – modsat mange klassiske balletter, hvor man virkelig kræves at have nærstuderet programmet på forhånd. Så længe du er med på, at der er noget med en snedronning og et spejl og en uheldig dreng, der får noget i øjet, så er du rimelig godt kørende. Det gør også Snedronningen til en ideel familieoplevelse. Her kan de mindste i den grad være med og fortabe sig i et univers af farver og lystighed. Forestillingen kunne ganske vist godt have båret en smule mere raffinement for dem, der kommer for balletten, men formår i sidste ende at køre den hjem på charmen.

STUDERENDE OG FATTIG? SÅDAN GØR DU:
Billetprisen starter på 220 kr., men er du under 25, kan du nøjes med at slippe 150 kr. Koncertsalen i Tivoli er bred og relativt flad, så man kommer hurtigt i karambolage med høje publikummer foran én, hvis man sidder for langt tilbage. Omvendt er orkestergraven placeret til den ene side, så den forreste række er vitterligt lige foran scenen. Det gør gulvets midterste pladser fra række 9 og bagud til de bedste.

FOTO: Henrik Stenbjerg